Gad vide

Gad vide er et sjovt udtryk. Det er på den ene side et spørgsmål, så der burde være et spørgsmålstegn. Det er der ikke, fordi den der siger det, ikke egentlig forventer et svar. Det udtrykker nok bare en usikkerhed om et eller andet, man har interesse for. 

Mit galleri Gad Vide med kaninen, der enten kigger lige på en, op eller ned, synes jeg, udtrykker dette præcist. Det kan være der ikke foregår noget som helst inde i kaninens hoved. Det kan være den er meget klogere end vi tror. Det kan være den er træt af at h’øre på vores spørgsmål om, hvad der mon måte foregå inde i hovedet på den. Vi kigger på den, og kaninen kigger bare i en eller anden retning. Gad vide om den tænker: Gå nu, og lad mig sidde her og tænke. Du forstyrrer. 

Hovedtanken bag “Gad Vide” er, at det er svært at vide, hvad der foregår inde i andres hoveder. Det er nok umuligt. Det er umuligt at læse tanker. Indtil videre. Ikke desto mindre gør vi os tanker om hvad der mon foregår inde i andres hoveder. Hvad de tænker. Hvad de tænker på. 

Kropssprog og øjne kan give os en ide om hvad hun, han eller den tænker, men det kan igen snyde os. Kropssproget kan indikere et, mens personens intention kan have været en helt anden. Og her opstå misforståelser, hvis man ikke passer på. 

For mig drejer det sig om sprog. Nogen vil gerne kalde det tegn, og det er fint med mig. Jeg kalder det sprog, for sprog er det vi alle har mellem os. Det er et af de mellemværender der er mellem skabninger der kommunikerer. 

Kaninen synes ikke at kommunikere noget som helst, og alligevel mener jeg, at dens attitude kommunikerer en verden til mig. Den kan signalere alt det jeg forbinder med en kanin. Alt fra “hvad laver jeg egentlig her” overt “jeg vil gerne have lov til at passe mig selv” til “et skridt nærmere, og du er død”. 

Her er broen til kommunikationen mellem mennesker. Kaninen kunne være et menneske, vi bare ikke forstår. Ikke desto mindre gør vi os tanker om, hvad kaninen (det andet menneske) tænker, måske er vi endda overbevist om, hvad den anden tænker. Hvis to kaniner overfor hinanden gør dette kan udfaldet af en egentlig handling være meget forskelligt. Fra den ene ende af skalaen kan det ende med kys og kram og kærlighed, til den anden ende af skalaen, kamp til døden. Misforståelsen kunne være at den ene kanin vil elske og den anden vil kæmpe. 

Sproget er en sjov størrelse, og jeg prøver med alle mine kræfter at kæmpe imod fordomme, generaliseringer, dogmer og så videre, så jeg står med et åben sind, og forstår det sprog den kanin jeg taler med bruger, og forstår det på den måde det ønskes forstået. Det er bare ikke altid det lykkes, og så er det godt vi er forsynes med et sprogligt bakgear, der lader os træde et skridt tilbage, og sige: “ikke forstået, vil du prøve at sige det på en anden måde”. 

Problemet er at vi næsten skal ud i en “ikke forstået” situation, når sproget og forståelsen bliver svær, og nu kommer pointen endelig (langt tilløb), før vi når til gensidig forståelse af det der nu måtte være emnet. 

Gad vide udtrykker nysgerrig, og siger jeg ud i luften, kan det være, at en der hører det, griber bolden, og svarer på det, der ikke er et rigtigt spørgsmål. Og herfra kan vi undres og være nysgerrige, og måske mødes i en fælles forståelse, at det vi begge tilsyneladende undrer os over. Hvad kaninen egentlig tænker på. 

Står jeg overfor en person, jeg ikke forstår, kan jeg starte med at tænke “gad vide, hvad han eller hun mener”, og så tage en chance med “er det rigtigt forstået” eller “det forstod jeg ikke”, og så se, hvad det bringer med sig. Måske får jeg en forklaring. Måske får jeg en på tuden. I sprogets mangesidede land, kræver det forståelsesmæssig undren at komme til en forståelse. 

Det var den ene side af sagen

Den anden drejer sig om at undre sig i det hele taget. Det tager sagen over i en undren, der kan blive til en overraskelse, måske oven i købet en forbavselse. Og så er det en helt anden historie. Dette at være nysgerrig, ikke bange for nyt eller nye oplevelser og erfaringer. Jimi Hendrix sagde: Are you experienced. Jeg er ikke helt klar over om han mente stoffer eller om han mente, om vi er erfarne. Jeg tror han søgte det, jeg også leder efter her. Det at lede efter oplevelser og eventyr. Det at finde oplevelserne og søge eventyret selv og blive klogere på alting. Det er måske det, der er kaninens DNA. At den er experienced, og bare vil side og være i fred med dens visdom. 

Gad vide.